billede

Hvem er jeg?


  • Film: Anna-Maries forunderlige fortælling!
  • Lyd: Fortælling - en bibelhistorie
  • Film: Vis mig dit liv
  •  

    Min optagethed af den folkelige kultur stammer oprindelig fra en rejse i Sydamerika. Her mødte jeg folk, der havde en levende, mundtlig kultur. Jeg følte mig forarmet, fordi jeg ikke havde kontakt med mine egne kulturelle rødder og tog hjem for at lede. Sådan fandt jeg den skat af sange, fortællinger, remser og lege, som har beriget mit liv siden halvfjerdserne.

    I mit professionelle virke som folkeskolelærer har jeg sunget, danset og fortalt i 30 år.

    I 1998 blev jeg fuldtids fortæller, foredragsholder og forfatter. I mellemtiden udvidede jeg min horisont med et sidefag i psykologi på Åben Uddannelse ved Ålborg Universitet. Jeg havde brug for at kunne sætte ord og begreber på mine erfaringer fra arbejdet med den folkelige kultur i børnegrupper. Det sidste studieår brugte jeg på at se eventyrene – og samværet omkring dem, fra en psykologisk synsvinkel.

    Studiet åbnede døre til en ny verden og kommer nok til at fortsætte resten af livet. Den viden, jeg har fået, formidles bl.a. med indlæg på

    kulturkonferencer, foredrag, kurser for lærere og pædagoger, læselystprojekter, huskunstnerprojekter, forskellige konsulentopgaver osv.

    Mit arbejde med det mundtlige sprog gav mig også lyst til at skrive, og jeg har de sidste 15 år udgivet en pæn stak bøger. Jeg brændte efter at skrive historier, der kunne betegnes som litteratur og som kunne læses af helt nye læsere. Til min store glæde fik jeg tildelt undervisningsministeriets pris, ”Skriverprisen”, for en af mine små bøger: ”Kalle og Jakob”.

    I 2007 udkom min første ”store ” bog, henvendt til større børn og voksne: ”Lys i Mørket – 24 fortællinger om julens traditioner”. I en årrække har jeg studeret baggrunden for de traditioner, vi ikke kan lade være med at holde i hævd. Min konklusion er, at vi finder dem vigtige, fordi de er vigtige og har været det langt, langt tilbage i tiden.

    Og det er alt sammen ganske vist….

  • Kontakt mig for mere information:
    Anna-Marie Helfer
    Telefon: 22759509,
    E-mail: mail@annamariehelfer.dk




  • Anna-Marie Helfer, Strandkvanen 10F 4,13 - 4600 Køge, tlf.: +45 22759509, Mail: mail@annamariehelfer.dk

    Copyright © Anna-Marie Helfer & ANwebdesign 2013